|
Kan også læses på
http://www.sitecenter.dk:80/radby/
Hej jeg hedder
Lena og er 36 år gammel. Jeg er gift og har 2 piger på 7 og 9 år.
Mine diagnoser er Ehlers Danlos, Hypermobilitetssyndrom i svær grad,
Morbus Scheuermann, kronisk smertepatient samt Fibromyalgi.
Min ældste datter på 9 år har arvet sygdommen Ehlers Danlos, og er
godkendt til §41 - merudgifter handicappede børn.
Denne hjemmeside er lavet i frustration over et system, som behandler syge
mennesker dårligt. IKKE fordi man lovmæssigt ikke er sikret, men FORDI
loven ikke bliver overholdt, og man DERVED ikke er sikret.
Min sag har passeret gennem klageinstanserne, uden resultatet blev ændret.
BAGEFTER erkender Odense Kommune, at der dels er urigtige oplysninger i
min sag, dels at sociallægen har tolket mine lægepapirer vildledende!
TRODS disse indrømmelser fastholder Odense Kommune deres konklussion - en
konklussion der er truffet på baggrund af oplysninger de selv erkender er
vildledende og urigtige! (Patientklagenævnet er nu ved at undersøge
sagen)
Hvordan kan Odense Kommune fastholde at mine diagnoser bør nedsætte mit
funktionsniveau i forventelig let grad SAMTIDIG med de bevilligerer mig hjælp
som f.eks. rollator, indretning af køkken efter mine behov, køkkenhjælpemidler
da jeg ikke kan vride en karklud eller holde en håndmixer, køkkenstol,
stok, puder, bandager, elevationsseng mv?
Jeg er bevilliget invalideskilt til bilen, ligesom jeg hver uge modtager
vederlagsfri ride-fysioterapi og fysio-varmtvandstræning. Der ud over
modtager jeg fast fysioterapi hver 14. dag, samt akut efter behov.
Kriterierne for vederlagsfri fysioterapi er blandt andet;
* personen skal have et svært fysisk handikap
* fysioterapien skal have til formål at forbedre den fysiske
funktionsevne, vedligeholde funktionsevnen eller forhale en forringelse af
funktionsevnen
* tilstanden skal være varig
Ledende overlæge Glen Gorm Rasmussen har til Fyens Stiftstidende udtalt
"at den kombination af diagnoser, som Lena Bæk Michelsen har (Ehlers-Danlos,
fibromyalgi og hypermobilitetssyndrom) ofte fører til en invaliderende
tilstand, som gør det umuligt at arbejde"
Odense Kommunes konklussion harmonerer ikke - dels med virkeligheden -
dels med de hjælpeforanstaltninger jeg bliver bevilliget af såvel deres
egen afdeling (Ældre- og Handicap), De samvirkende invalideorganisationer
og egen læge.
Sammenholdt med at Odense Kommune tolker lægepapirerne vildledende, trods
det faktum at Sundhedsstyrelsen har udstedt anbefalinger om at medinddrage
specialviden omkring Ehlers Danlos er dybt kritisabelt.(Sundhedsstyrelsen
skriver;
Der er i Danmark kun beskeden viden og ekspertise vedrørende
Ehlers-Danlos syndrom. En centralisering til højt specialiseret
landsdelsniveau, må anses for en nødvendig forudsætning for udvikling
af ekspertise på området. I den forbindelse bør eksisterende
ressourcepersoners ekspertise inddrages.http://www.sst.dk/publ/Publ2001/handicap/html/index19.html)
Min sag ligger pt. hos Datatilsynet.
Mine store støtter under denne sag er dels min fagforening, dels
hjemmesiden www.k10.dk
Der ud over har jeg trukket store veksler på venner og familier, der hjælper
mig med skrivelser, hjemmeside osv.
Jeg håber med denne hjemmeside at kunne hjælpe andre i kraft af mine
beskrivelser/link.
Desuden er det mit store håb at I derude - som måske ikke er syge -
alligevel forholder jer til problemstillingen. Det er et STORT problem,
som koster ægteskab, økonomisk ruin og for nogle endda livet (selvmord).
Ingen aner, hvem der i morgen får behov for systemet (stress,
nedslidning, ulykke, sygdom), men fakta er at hjælpen sjældent er der når
behovet opstår. Brug bare 10 minutter inde på hjemmesiden www.k10.dk, og
I vil se hvad jeg mener!!!!
Tak for jeres tid
Lena
Blommenslyst, den 20. oktober 2007
VELFÆRDSMINISTER VIL HAVE EN UDTALELSE OM SAG FRA TILSYNET ANG. ODENSE
KOMMUNE:
PATIENTKLAGENÆVNET GÅR NU IND I MIN SAG VED AT UNDERSØGE SOCIALLÆGENS
ERKLÆRING
JEG KAN NU PÅ BÅNDET OPTAGELSE DOKUMENTERE, AT LOVEN ER OVERTRÅDT I MIN
SAGSBEHANDLING! Herunder brug af faktuelt forkerte oplysninger, undladelse
af væsentlige oplysninger (overtrædelse af notatpligten), ting tages ud
af en sammenhæng, hvorved der tegnes et forkert billede mv.
|